På en iMac har du ingen muligheder for at stille på andet end brightness - det foregår via kontrolpanelet. Farvetemperatur og kontrast er fastsat, og der er heller ingen grund til at justere på det. Normalt justerer man derudover på RGB-balancen for at finjustere farvetemperaturen, og så software-kalibrerer man for resten af pengene. På en iMac laver du så ren softwarekalibrering og den kompenserer så for den manglende finjusteringsmulighed.
Som med så meget andet, så gælder det om at holde sin kalibrering vedlige og gøre det under ordentlige forhold. Man skal som udgangspunkt kalibrere en fladskærm hver 14. dag, og man skal vente ca. 30 minutter efter man har tændt den, for at den bliver helt stabil. Sørg også for at sidde ordentligt i forhold til lyskilder - hvis du har et kæmpe vindue bag dig så vil dit skærmbillede svinge enormt henover dagen, og hvis du har vægge som ikke er hvide eller grå, vil jeg foreslå en skærmskygge afhængig af hvor hysterisk man er.
Jeg arbejder personligt på en iMac og laver kalibrering af både skærm, Epson 7600+7900 og 5-farve trykmaskine jævnligt samt kvalitetskontrol, og det har ikke været et problem at holde skærmen(24") ordentligt kalibreret. Hvis vi smider et tryk op ved siden af skærmen er der fin farvelighed. Den eneste grund til at man skal købe en NEC/Eizo skærm - efter min mening - er for det større farverums skyld. Med mindre man har et trænet øje og er afhængig af at have det fulde AdobeRGB farverum tilgængeligt på skærmen, så har jeg svært ved at se behovet. Det næste man skal kigge på er jo sin printer, for hvad nytter det at have hele AdobeRGB farverummet på skærmen hvis man ikke kan få det ud på et medie bagefter? Sender man sine billeder til fremkaldelse i bilka er det i hvert fald fuldstændig ligemeget at brænde så mange penge af på en skærm. Selv den nye Epson 7900 med 10-farver og omtrent det bredeste farverum på markedet dækker ikke hele AdobeRGB farverummet.
En anden ting der er nævneværdigt i denne her sammenhæng er at det er rigtigt nok vigtigt at finstille skærmen i sig selv så godt som man kan. Men når man laver en opmåling med et instrument som en spyder pro eller iOne display f.eks. så er det ikke grafikkortet man kalibrerer. Grafikkortet er bare en formidlingskanal. Man lægger en farveprofil ind i styresystemet, som så "snyder" med de informationer det beder grafikkortet om at sende til skærmen.
Hvis man har en fil med en pixel der har en - fiktiv, men for eksemplets skyld - værdi på 10, og skærmen viser 7 så vil man ved en kalibrering med måleudstyr lave en profil der får grafikkortet til at sende f.eks. 11 eller 12 til skærmen for at kompensere. Det er det samme man gør med printere og trykmaskiner... Man sørger for at grundjusteringen er i orden, og så bruger man softwaren til at kompensere for resten.
Der er mange der har den misforståelse at en kalibrering gør deres skærm bedre, men i virkeligheden får man bare det maksimale ud af den konkrete skærm!
Jeg er uddannet mediegrafiker med farvestyring, workflow, planlægning og trykt kommunikation som "retning" - så det er ikke noget der er grebet ud af den blå luft.
Som med så meget andet, så gælder det om at holde sin kalibrering vedlige og gøre det under ordentlige forhold. Man skal som udgangspunkt kalibrere en fladskærm hver 14. dag, og man skal vente ca. 30 minutter efter man har tændt den, for at den bliver helt stabil. Sørg også for at sidde ordentligt i forhold til lyskilder - hvis du har et kæmpe vindue bag dig så vil dit skærmbillede svinge enormt henover dagen, og hvis du har vægge som ikke er hvide eller grå, vil jeg foreslå en skærmskygge afhængig af hvor hysterisk man er.
Jeg arbejder personligt på en iMac og laver kalibrering af både skærm, Epson 7600+7900 og 5-farve trykmaskine jævnligt samt kvalitetskontrol, og det har ikke været et problem at holde skærmen(24") ordentligt kalibreret. Hvis vi smider et tryk op ved siden af skærmen er der fin farvelighed. Den eneste grund til at man skal købe en NEC/Eizo skærm - efter min mening - er for det større farverums skyld. Med mindre man har et trænet øje og er afhængig af at have det fulde AdobeRGB farverum tilgængeligt på skærmen, så har jeg svært ved at se behovet. Det næste man skal kigge på er jo sin printer, for hvad nytter det at have hele AdobeRGB farverummet på skærmen hvis man ikke kan få det ud på et medie bagefter? Sender man sine billeder til fremkaldelse i bilka er det i hvert fald fuldstændig ligemeget at brænde så mange penge af på en skærm. Selv den nye Epson 7900 med 10-farver og omtrent det bredeste farverum på markedet dækker ikke hele AdobeRGB farverummet.
En anden ting der er nævneværdigt i denne her sammenhæng er at det er rigtigt nok vigtigt at finstille skærmen i sig selv så godt som man kan. Men når man laver en opmåling med et instrument som en spyder pro eller iOne display f.eks. så er det ikke grafikkortet man kalibrerer. Grafikkortet er bare en formidlingskanal. Man lægger en farveprofil ind i styresystemet, som så "snyder" med de informationer det beder grafikkortet om at sende til skærmen.
Hvis man har en fil med en pixel der har en - fiktiv, men for eksemplets skyld - værdi på 10, og skærmen viser 7 så vil man ved en kalibrering med måleudstyr lave en profil der får grafikkortet til at sende f.eks. 11 eller 12 til skærmen for at kompensere. Det er det samme man gør med printere og trykmaskiner... Man sørger for at grundjusteringen er i orden, og så bruger man softwaren til at kompensere for resten.
Der er mange der har den misforståelse at en kalibrering gør deres skærm bedre, men i virkeligheden får man bare det maksimale ud af den konkrete skærm!
Jeg er uddannet mediegrafiker med farvestyring, workflow, planlægning og trykt kommunikation som "retning" - så det er ikke noget der er grebet ud af den blå luft.