onsdag den 18. juni 2008

Et godt sted at handle i KBH

Jeg har for nyligt haft fornøjelsen af at handle med OBT i Vanløse.

Det kan roligt anbefales. OBT er autoriseret importør af Lastolite og Interfit produkter, og de har et mindre showroom samt lager i Vanløse hvor man kan kigge ind og få rådgivning samt se produkterne hvis de er på lager.

OBT sælger:
  • Baggrunde i alle afskygninger, sammenklappelige, rulle osv
  • Stativer/clamps/hoveder til lys
  • Reflektorer og opblødningsskærme i alle mulige former/størrelse
  • Studieflash
  • Modifiers til batteriflash/studieflash, såsom softbox, paraply osv.
  • en masse andet til den der gerne være herre over lyset.
  • til en ganske fornuftig pris endda!

onsdag den 11. juni 2008

Overhaling

Jeg blev inspireret da jeg sad i Lightroom med mine billeder fra Lolland, så hele sidens udseende fik lige en turbo-overhaling med noget Safari-stil. Nu er det også sengetid.

Foto-sektionen klar

Så har jeg langt om længe fået kodet foto-delen på min hjemmeside om. Billederne bliver nu præsenteret i et galleri ad gangen, og så kan man klikke på tabs ovenover for at skifte kategori.

Jeg vil løbende skifte billederne i "Nyeste" ud, og hen ad vejen bliver billederne fra "Nyeste" indplaceret i passende kategorier. Den nye opbygning er mere skånsom overfor de lidt langsommere maskiner - jeg hørte fra nogle stykker der havde problemer med at maskinen ikke var glad for at loade 3-4 flash-gallerier ad gangen.

Der kommer nye billeder snart fra min tur til Lolland.

tirsdag den 3. juni 2008

Ny printer fra Epson

Jeg var på drupa 2008 i sidste uge, som er en messe der henvender sig til den grafiske branche. På messen var jeg bl.a. forbi Epsons stand - som var kæmpe stor i øvrigt - og se deres nye 7900/9900 modeller som ikke er at se på deres danske hjemmeside endnu. De har udvidet deres eksisterende UltraChrome system med nogle flere farver, så man nu er helt oppe på 11 farver blæk! Systemet kaldes UltraChrome HDR og det skulle efter Epsons eget udsagn være det blæksystem der giver det største farvespektrum på markedet. Men ok, den kommer nok også til at ligge på ca. 20.000 ex moms, så det er ikke noget vi alle kan være med på.