Resultatet blev lidt billeder af en model jeg har arbejdet sammen med før, Anne Lund:
Ovenstående blev lavet med en lækker stor octabox, og en reflektor nedenunder. Selvom flashen var skruet helt ned, fik jeg stadig F/16@1/125@ISO100 igennem en octa der æder 2 blænder også - recycle tider for flashen ligger på ca. 0,5-1 sekund med et hoved og generatoren på minimal power.
Temaet var sci-fi/space/alien-agtigt, og Maria My Wæver har lagt den omfattende make-up, så vi startede med at lave nogle close-up billeder med den lækre bløde belysning for at fange detaljerne i make-up arbejdet. Derefter satte jeg en hård reflektor på en anden lampe og stillede Anne foran en sortmalet aluminiums port:
Ca. samme indstilling af kamera og flash, men nu stod flashen så 2,5 meter fra anne i stedet for 50cm.
For at bakke op om temaet, gav jeg lige billedet en tur i photoshop for at få lidt effekter på:
Alt i alt blev det til nogle helt anderledes billeder, takket være en stor og dedikeret indsats fra Anne og Maria!