onsdag den 8. juli 2009

58,3% status

60% af året er næsten gået - men hvordan er det gået med mine nytårsforsæt? Jeg vil godt benytte min mentale tomgangstid her i sommervarmen til at reflektere over det i hvert fald.

Dem der er godt på vej:
  • Tage nogle bryllupsfotos - skal jeg på lørdag!
  • Starte en notesbog op - jeg har vel skrevet en halv side...
  • Lave en fotobog - er næsten klar til bestilling hos blurb, bliver bestilt i august forhåbentlig
  • Lave nogle deciderede projekter - er startet op, men der er ikke kommet nogle billeder ud af det endnu!!! Jeg har lovet mig selv at det skal der rykkes på NU!
Dem der ikke rykker så godt:
  • Tage nogle location portrætter
  • Blive en mere rutineret Strobist
Dem der slet ikke rykker:
  • I det hele taget vil jeg gerne skyde flere portrætter
Summa summarum ser det vel ikke helt skidt ud, selvom jeg reelt ikke kan sætte hak ved noget endnu. Nu kommer sommerferien, og så håber jeg på at finde tid til at få sat nogle hakker på listen.

mandag den 6. juli 2009

Blurb bliver professionelle!

Langt om længe har blurb.com besluttet sig for at tage imod pdf'er til fremstilling af fotobøger! Jeg står for at skulle bestille min første fotobog, og jeg har haft døjet en del med at lave filer til den fordi jeg bruger mange billeder hen over to sider. Det giver anledning til udfordringer, skal jeg hilse og sige - jeg har dog fundet nogle udførlige guides der fortalte hvordan man var nogenlunde sikker på at få et pænt resultat.

Nu kan jeg dog bestille min bog med ro i sjælen, og jeg slipper for at skulle rode med bunker af jpg filer. Du kan læse mere her: http://www.blurb.com/make/pdf_to_book

De har endda lagt indesign templates op til download!