tirsdag den 9. november 2010

Sikke det går...

Ja det er ikke meget jeg får blogget i år, men jeg vil lige komme med en status på passepartoutberegneren. Dags dato er der indenfor det sidste år ca. 1700 besøg på beregner-siden, og der er genereret ca. 1000 passepartout'er.

Når det går højt er der næsten genereret 100 på en uge - jeg kan se der er mange der giver indrammede billeder i julegave. Det varmer utrolig meget at der er så mange der bruger min beregner, det havde jeg ikke forestillet mig i min vildeste fantasi da jeg udviklede den i sin tid. Passepartout guiden samt beregneren står faktisk for 80% af min hjemmesidetrafik - dét er imponerende.

Jeg fik for nylig blod på tanden og har nu videreudviklet beregneren til Version 2. Den har erstattet den gamle, og kan præcis det samme og lidt til. Forbedringerne er opridset her:

Der er nu kun én formular at udfylde, man vælger blot beregningsmetoden.
Det er muligt at indtaste en margen der trækkes fra på alle sider af fotoets størrelse, så man får målene til at skære hullet lidt mindre end fotoet.
Det er muligt at indtaste et link til et billede som så bliver skaleret og sat ind i det beregnede passepartout.
Når passepartoutet er beregnet og bliver vist, kan man vælge mellem fire farver på kartonen.

Følgende forbedringer er i støbeskeen:
Når man vælger sort karton, kan man ikke se målene
Det bliver muligt at vælge farve på rammen + baggrunden
Det bliver muligt at vælge/indtaste en vilkårlig farve til kartonen, rammen og baggrunden
Hvis man regner på meget små passepartout'er kniber det med at se målene, det får jeg udbedret så det er til at bruge.

Er der nogen der falder over fejl eller har funktionalitetsønsker, så skriv en kommentar her på siden.

 - Jacob

Ingen kommentarer: